Spring til indhold

Den årlige Nordisk-baltiske Midsommerfest i Vilnius

17.06.2016  15:15

Blandt de fremtrædende gæster var Præsidenten af Litauen Dalia Grybauskaitė, Nordisk Ministerråds Generalsekretær, de nordiske og baltiske ambassadører sammen med deres kollegaer fra andre lande, repræsentanter fra litauiske institutioner så vel som diasporas fra nordiske og baltiske lande, medlemmer af handelskamre, entreprenører, journalister, kunsterne og andre.

''

 

Som patron for midsommerfejringen udtrykte præsident Dalia Grybauskaitė hendes glæde over begivenheden og i hendes åbningstale understregede hun, at midsommer ikke kun er en fremragende mulighed for at fejre fælles kulturelle traditioner, men også et symbol på vores stærke partnerskab og venskab. Begivenheden er endnu et bevis på, at vi er partnere og allierede, der samarbejder om at bibeholde regionens befolkningers velfærd og sikkerhed.

Præsidenten takkede også for støtten til at styrke sikkerheden i regionen og gjorde opmærksom på, at omkring 1.400 danske soldater i år deltager i militærøvelsen ”White Sword”.

''

 

De besøgende blev tilbudt et mangfoldigt kulturelt program, hvor hvert land præsenterede et kulturelt indslag. Fra Litauen – folkegruppen Vilnelė, fra Estland folkedansergruppen Kӓnd ja kӓbid, fra Finland – koret Tuulivoima, fra Sverige den moderne folkegruppe Jarnna, blomsterbindere fra Letland, der demonstrerede traditionelle blomsterbindinger og en vikingeoptræden fra Norge. 

Danmark medbragte sin egen specielle tradition – nemlig afbrændingen af en heks lavet af strå på et bål. Ifølge gamle folkefortællinger skulle dette holde onde kræfter væk, eftersom disse er særligt aktive på årets korteste nat. Gæsterne samledes rundt om bålet og sang sammen for at fejre sammenhold og venskab.

''

 

Danmark præsenterede også en af de mest traditionelle danske retter – frikadeller – i den danske madbod. Stillet til rådighed af Asgaard ejendom og deres projekt B Nordic 26, tilberedt og serveret af den kendte restaurant Dublis.

''

 

Ud over traditionel musik og dans kunne gæster smage på retter fra andre nordiske og baltiske landes køkkener.

Arrangementet støttedes af forskellige sponsorer heriblandt det danske arkitektfirma PLH.

Midsommer 2016 fejredes for fjerde gang i Litauen af de Nordisk-Baltiske lande. Selvom arrangementet startede på Nordisk initiativ, er det nu blevet et fælles Nordisk-Baltisk projekt organiseret af de nordiske og baltiske ambassader i Litauen i samarbejde med Nordisk Ministerråd i Litauen, Litauens præsidents kontor samt  de nordiske landes handelskamre.



Seneste nyt

    Se alle