Spring til indhold

Ung litauisk designer vinder plakatkonkurrence i anledning af DFDS’ 150-års jubilæum

09.12.2016  14:56

Ambassaden lykønsker det verdensomspændende danske rederi, DFDS, med dets 150 års jubilæum siden grundlæggelsen i 1866.

Ambassaden kan ligeledes med stolthed præsentere vinderen af DFDS’ plakatkonkurrence som blev afholdt i forbindelse med jubilæet. Blandt 400 indsendte værker fra hele Europa, har en international jury udvalgt den unge litauiske designer, Živilė Čepulytė, som vinder af konkurrencen.

Udover at vinde en præmiesum på 3.500 euro, vil vinderplakaten også udsmykke rederiets færger og terminaler, samt kontorer i hele DFDS-netværket. Ligeledes vil vinderplakaten udstilles i forbindelse med events og marketingsaktiviteter.

Se videoen, hvor Živilė Čepulytė udråbes som vinder.

De 20 finalebidrag udstilles i øjeblikket i DFDS’ færgeterminal i København. De vil efterfølgende udstilles i henholdsvis Frankrig og Holland. Finalebidragene kan ligeledes ses her.

 

''