Spring til indhold

Samarbejde i internationale operationer

Danmark og de baltiske lande har længe samarbejdet i internationale operationer for at sikre stabilitet, sikkerhed og velfærd i Østersøregionen og andre dele af verden.

Allerede inden NATO-medlemsskabet bidrog de baltiske lande i forskellige operationer i Balkan-regionen og Kosovo for at skabe fred og stabilitet, der i en række tilfælde var faciliteret af Danmark.

I den NATO-ledede mission i Afghanistan arbejdede baltiske og især litauiske styrker tæt sammen med danske. En litauisk Tactical Air Control Party støttede danske kompagnier under operationer, hvor flystøtte var nødvendig. Desuden oplærte danske soldater litauerne i patruljering, så genopbygningshold kunne arbejde i fred med at genopbygge skoler, brønde og anden infrastruktur.

Både Danmark og balterne deltog desuden i den amerikansk ledede multinationale koalition (ofte betegnet ’Coalition of the Willing’) under indsatsen i Irak i 2003. Ca. 5500 danske soldater var udsendt til Irak i perioden fra 2003 til 2007, hvor langt størstedelen indgik i bataljonen DANCON, hvori der også indgik en deling på ca. 50 litauiske soldater. Efter tilbagetrækningen i 2009 er lettiske styrker vendt tilbage til Irak igen, og estiske forsvarsstyrker står til også til at vende tilbage på dansk opfordring, da Danmark bedte Letland og Estland om at sende instruktører, der skulle bidrage med træningen af irakiske forsvarsstyrker i kampen mod Islamisk Stat. Således har lettiske og danske instruktører sammen uddannet irakiske forsvarsstyrker siden februar 2016. Estiske instruktører forventes at ankomme til sommer. 

Siden 2013 har Danmark og de baltiske lande desuden arbejdet sammen i EU’s træningsmission i Mali, hvor man under rammerne af en Nordisk-Baltisk enhed hjælpes ad med at træne malisiske soldater i Kuolikor og Bamak.