Spring til indhold

Tidligere samarbejde

Historisk har Danmark haft et omfattende forsvars- og sikkerhedssamarbejde med de tre baltiske lande siden deres løsrivelse fra Sovjetunionen i 1991 og de sovjetiske troppers endelige exit fra baltisk territorium 1994.

Indledningsvis var målsætningen at støtte de baltiske lande med opbygningen af nationale strukturer og institutioner med henblik på at sikre staternes evne til selvforsvar og suverænitetshævelse.

Senere kom målsætningen om Estlands, Letlands og Litauens optagelse i NATO. På det militære område var det indledningsvist Partnership for Peace (PfP) samarbejdet, der dannede rammen, men senere blev afsættet de såkaldte Membership Action Plans, hvor betingelserne for NATO-medlemskab var nærmere beskrevet. Disse udviklingsplaner blev nøje fulgt, og allerede i 2004 opnåede de tre baltiske lande NATO-medlemskab.

Danmark bidrog aktivt til denne succes med massiv støtte i form af både materieldonationer samt uddannelse, træning og rådgivning.

Det var her - ligesom det stadig er - i dansk interesse, at de tre baltiske lande havde et så tæt forsvars- og sikkerhedspolitisk indbyrdes samarbejde som muligt, hvorfor sådanne projekter i særlig grad blev støttet.

Det første fælles baltiske projekt var Baltic Battalion BALTBAT, som omfatter en baltisk landmilitær enhed på ca. 500 mand trænet til indsættelse i fredsbevarende operationer. Projektet blev startet i 1994 - 95 og støttedes af en lang række NATO lande under ledelse af Danmark.

Den fælles baltiske flådeenhed (BALTRON) var det næste fælles baltiske projekt, der fulgte – denne gang under tysk ledelse og med støtte fra stort set samme kreds som BALTBAT. Tanken var her, at de baltiske lande skulle løse opgaver som minestrygning og redningstjeneste i Østersøen. Danmark havde en væsentlig andel i dette projekt med såvel materieldonationer som uddannelse og træning.

Herefter fulgte BALTNET initiativet om et fælles baltisk luftovervågningssystem til både civilt og militært brug. Ideen udsprang af, at amerikanerne havde startet et ”Regional Air Space Initiativ”, hvor man tilbød at hjælpe de central- og østeuropæiske lande med at opbygge et system, hvor man kunne sikre en bedre flyvekontrol (både civil og militær) og dermed højne trafiksikkerheden. I efteråret 1995 accepterede Norge formandskabet for dette projekt, som blev opbygget efter samme model som BALTBAT og BALTRON.

Udover engagementet i konceptudviklingen, har Danmark også bidraget med donation af primært radioudstyr, artilleri, flådeenheder, jordudstyr til flyvestationer og uddannelse.

Det sidste i rækken af fælles baltiske projekter er Baltic Defence College (BALTDEFCOL) - en fælles baltisk militær uddannelsesinstitution for akademiske uddannelser placeret i Estlands næststørste by Tartu. Projektet blev søsat sommeren 1998 under svensk ledelse, men med massiv dansk støtte. Således var den første skolechef dansk.

BALTDEFCOL havde - og har stadig - særlig dansk bevågenhed, idet denne institution er en forudsætning for fortsat udvikling af et kompetent officers- og embedsmandskorps.