Spring til indhold

Regional Key Account

Formålet med Regional Key Account er at øge små og mellemstore virksomheders internationalise-ring gennem et fortsat samarbejde med Eksportrådet. Dette kunne eksempelvis være efter, at virksomheden har benyttet sig af Eksportstart eller været gennem et Vitus forløb.

Denne ordning tilbydes både til SMV og til mellemstore eksportvirksomheder.

En SMV skal ifølge Eksportrådet leve op til følgende krav:

  • dansk CVR-nummer;
  • under 100 ansatte i virksomheden;
  • en omsætning på under 150 mio. kr. i seneste regnskabsår.

Eksportrådet definerer mellemstore eksportvirksomheder som havende:

  • 100-250 ansatte i virksomheden;
  • en omsætning på DKK 150 mio.-375 mio. i seneste regnskabsår.

Regional Key Account-ordningen indeholder:

  • ordningen indgås for et år ad gangen og kan vare i op til to år i alt;
  • en fast handelsrådgiver med erfaring inden for din branche knyttes til projektet;
  • din virksomhed forpligtiger sig til at købe 100-200 timer per år med et 35% tilskud;
  • minimum 50 timer tildeles den faste rådgiver i forbindelse med assistance og koordineringsarbejde.

Hvis du har spørgsmål til eller vil vide mere om denne pakke er du velkommen til at kontakte en af vores handelsrådgivere på den danske ambassade i Litauen.