Spring til indhold

Indenrigspolitik

Skvernelis-regeringens regeringsgrundlag er ambitiøst, men vagt ift. hvordan det ønskes implementeret. Regeringsgrundlaget har et overordnet fokus på indenrigspolitik. Der er et særligt fokus på familiepolitik, der skal reducere emigration og demografiske problemer, samt et fokus på uddannelse og reducering af social eksklusion. Derudover fremhæves en række reformer af alkoholpolitik, skattesystemet og arbejdsmarkedsvilkår som vigtige prioriteter. Derudover forventes de igangsatte reformer af Litauens energisystem også at blive fortsat. Det omfatter bl.a. 'gas pipeline' forbindelser til det øst-og centraleuropæiske net og synkronisering af elektricitetsnettet.

I marts 2017 godkendte regeringen en ’Programme Implementation Plan’, som en opfølgning på dets ellers udskældte regeringsgrundlag. Der er dog mange spændinger internt i regeringskoalitionen, hvilket bl.a. kunne ses under forhandlingerne om den kommende reform af skovbrugsforvaltningen, hvor enkelte højtstående medlemmer af Socialdemokratiet truede med at forlade koalitionen. Derudover er der lagt op til spændinger i regeringskoalitionen over et forslag fra regeringen til en skattereform, der på afgørende punkter strider mod valgprogrammet fra det største regeringsparti, Bonde- og Miljøpartiet. Forslaget vil dog først blive diskuteret i efteråret 2017. Uddannelsesreformen skaber også problemer internt i regeringen.

Regeringen har i juni 2016 formået at vedtage en ny lov om kontrol af alkohol, hvilket betyder, at Bonde- og Miljøpartiet har leveret på et af partiets store valgløfter. Loven træder i kraft ved årsskiftet og indfører restriktioner på reklamer samt salg og indtag af alkohol. Regeringen har også afsluttet dens nye lov om arbejdsmarkedsvilkår, der træder i kraft i juli 2017.

Litauen kritiseres for ikke at gøre nok ved korruption. Menneskerettighedsorganisationer kritiserer også landet for sine overfyldte fængsler og lange varetægtsfængslinger, og der er tabt flere sager herom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Kritikken retter sig også mod seksuelle minoriteters rettigheder. Litauens liberale parti fremførte et forslag om at tillade registrerede partnerskaber både for par af forskellig køn og par af samme køn. Forslaget blev stemt ned i parlamentet, hvor kun 29 medlemmer stemte for forslaget. Konservative værdipolitiske synspunkter er dybt både rodfæstede i de fleste partier og i hovedparten af befolkningen. Således viser en spørgeskemaundersøgelse fra januar 2017, at kun 11 pct. af Litauens befolkning støtter registrerede partnerskaber til par af samme køn.