Spring til indhold

Indenrigspolitik

Butkevicius-regeringen har grundlæggende videreført den tidligere regerings stramme økonomiske politik. Dens prioriteter er: 1) vækst og beskæftigelse, 2) finansiel stabilitet og 3) energisikkerhed. Regeringen klarer sig godt, især medie- og opinionsmæssigt.

 

Energisikkerhed er en hovedprioritet for Butkevicius-regeringen, som det var det for Kubilius-regeringen, og som det er det for præsidenten. Dette er ikke uden grund. Næsten 80 pct. af Litauens energi har hidtil været importeret – navnlig fra Rusland (Gazprom), der har leveret 100 pct. af naturgassen. Denne situation er imidlertid ændret radikalt med ibrugtagningen af en LNG-terminal (LNG=Liquified Natural Gas) i Klaipeda i december 2014. Terminalen vil på sigt kunne dække hele Litauens eget forbrug af naturgas samt yderligere 90 pct. af det samlede forbrug af naturgas i de baltiske lande. Opkobling til det europæiske energinet er en anden prioritet. El-forbindelser til Sverige og Polen blev indviet i december 2015, hvormed den baltiske region blev koblet på det skandinaviske og det kontinentaleuropæiske elektricitetsnetværk. Indvielsen blev fra politisk hold markeret som en vigtig bedrift for hele regionens energisikkerhed.

 

Et uafklaret spørgsmål på energiområdet er, om man skal fortsætte projektet med at opføre et atomkraftværk i Visaginas til afløsning af Ignalina-værket, der måtte lukke i forbindelse med Litauens EU-medlemskab. Der er tale om et fællesprojekt med Estland og Letland med japanske Hitachi som strategisk investor. Projektet var en klar prioritet for den tidligere regering ud fra et ønske om at mindske energiafhængigheden af Rusland. Det blev imidlertid forkastet med 2/3 af de afgivne stemmer ved en vejledende folkeafstemning afholdt samtidig med parlamentsvalget i september 2012. Regeringen har ikke opgivet projektet, men det har lange udsigter med en gennemførelse af det. Blandt andet kræver det enighed med Estland og Letland, der først skal overbevises om projektets økonomiske bæredygtighed.

 

Litauen kritiseres for ikke at gøre nok vedrørende korruption, menneskerettigheder m.v. Menneskerettighedsorganisationer kritiserer bl.a. landet for sine overfyldte fængsler og lange varetægtsfængslinger, og der er tabt flere sager herom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Kritikken retter sig også mod seksuelle minoriteters rettigheder. Arbejdet med disse problemområder nævnes i regeringens program. Regeringen har dog hidtil holdt lav profil i disse spørgsmål og har formentlig heller ikke tænkt sig at foretage sig noget videre. Dette hænger sammen med, at konservative værdipolitiske synspunkter er rodfæstede både i de fleste partier og i hovedparten af befolkningen.