Spring til indhold

Økonomi og udenrigshandel

Medlemskabet af EU har haft stor betydning for den økonomiske udvikling i Litauen. Øget international samhandel og tilstrømning af investeringer, skærpede konkurrencevilkår, nødvendigheden af at opfylde EU’s konvergenskrav såvel som adgangen til EU’s strukturfondsmidler har bidraget til landets betydelige vækst.

Litauen har oplevet markante ændringer i BNP-udviklingen, hvor man gennem 00’erne har oplevet såvel imponerende vækstrater som voldsom stagnation. Litauen havde i 2007 en vækst i BNP på 8,8 pct. og var således en af Europas hurtigst voksende økonomier. Den internationale finans- og økonomiske krise ramte imidlertid Litauen hårdt. BNP faldt med 14,8 pct. i 2009, og arbejdsløsheden steg til 17,8 pct. (mod 4,6 pct. i 2007). Litauen er nu igen på rette spor. Den økonomiske vækst i 2016 ramte således 2,3 pct., hvilket er bedre end gennemsnittet blandt EU28-landene. Ifølge EU-kommissionens økonomiske prognose forventes denne positive udvikling at fortsætte i de kommende år, da man anslår, at væksten i BNP vil være henholdsvis 2,9 og 3,1 pct. i 2017 og 2018. En kombination af solide investeringer, vækst i eksporten og et stort privat forbrug har alle været befordrende for denne positive udvikling. Den positive udvikling har naturligt haft en afsmittende effekt på arbejdsløshedsniveauet, der er faldet fra de føromtalte 17,8 pct. i 2009 til blot 7,9 pct. i 2016. Det skønnes, at arbejdsløsheden falder yderligere i de kommende år, således at denne i 2018 kun vil udgøre 7,2 pct. af befolkningen. Den offentlige budgetbalance var i 2016 positiv på 0,3 pct. af BNP, imens statsgælden udgjorde 40,2 pct. af BNP.

Den månedlige gennemsnitsløn lå ifølge finansministeriet i 2016 på ca. 5700 DKK. Man estimerer, at den i 2017 vil stige til ca. 6100 DKK og igen til ca. 6500 DKK i 2018. Den lovbestemte mindsteløn blev pr. 1. juli 2016 hævet fra 350 til 380 euro, svarende til ca. 2.800 DKK.

Litauen tiltrådte - som det sidste af de baltiske lande - euro-samarbejdet pr. 1. januar 2015. Overgangen til euro blev gennemført uden problemer. Litauen udmærker sig ved at have en veluddannet arbejdsstyrke samt en veludviklet infrastruktur. I 2016 placerede Verdensbanken derfor Litauen på en 21. plads over de bedste lande i verden at gøre forretning i. Korruption er fortsat et betydeligt problem, men dog ikke væsentligt større end i sammenlignelige lande. Litauen rangerer på en 38. plads ud af 176 lande på Transparency International’s korruptionsindeks for 2016. Til sammenligning rangerer Estland og Letland hhv. på en 22. plads og 44. plads.