Spring til indhold

Politisk ledelse

Styreform

Den 25. oktober 1992 afholdtes det første frie valg efter den genvundne uaf­hæn­gighed samt en folke­af­stemning om en ny forfatning. Forfatningen blev vedtaget og trådte i kraft 2. november 1992. Med forfatningen indførtes et parlamentarisk demokrati og grundlæggende rettigheder for borgerne efter vestligt mønster. Forholdet mellem parlament, præsident og regering blev fastlagt.

Parlamentet (Seimas) består af 141 medlemmer, som vælges for en 4-årig periode, 71 ved flertalsvalg i en­kelt­­­­mands­kredse og 70 efter forholdstalsmetoden, hvor hele Litauen udgør én valgkreds. Der er en spærregrænse på 5 pct. for de partier og bevægel­ser, der stiller op til valg efter for­holdstalsme­toden, dog 7 pct. for koalitioner af partier. 

Præsidenten, der vælges ved direkte valg for en 5-årig periode, er landets statsoverhoved. Præsidentens beføjelser minder om den franske præsidents. Præsidenten har det overordnede ansvar for udenrigs- og sikkerhedspolitikken, og har i øvrigt en vis indflydelse på indenrigspolitikken. Præsidenten udpeger rege­ringschefen (statsministeren), som parla­mentet efter­følgende god­kender. Præsidenten skal godkende de af statsministeren foreslåede ministre. Parlamentet skal godkende regeringens program. Når det er sket, er regeringen samtidig godkendt. Valg til parlamentet­ kan udskrives af præsi­denten eller af et kvalifi­ceret flertal i parlamentet. Derimod har statsministeren ikke mulighed for at udskrive valg midt i en valgperiode.

Lokaladministrationen i Litauen er opdelt i henholdsvis 10 amter og 60 kommuner. Ved kommunalvalget den 1. marts 2015 blev borgmestrene for første gang valgt direkte. I modsætning til de folkevalgte kommunalpolitikere udpeger regeringen amternes politiske ledere, guvernørerne.

Den politiske situation

Det seneste præsidentvalg blev afholdt i maj 2014. Den siddende præsident, Dalia Grybauskaitė (bl.a. tidligere EU-budgetkommissær), blev genvalgt i valgets anden runde, der blev afholdt den 25. maj samtidig med valget til Europa-Parlamentet. Hun blev valgt med ca. 58 pct. af stemmerne. Dalia Grybauskaitė blev genindsat i præsidentembedet for en ny 5-årig periode ved en ceremoni i parlamentet den 12. juli 2014. Præsidenten markerede sig allerede fra starten af sin første præsidentperiode som en handlekraftig politiker. Hun har betydelig indflydelse ikke blot på udenrigspolitikken, men også indenrigspolitikken. Hun er meget populær. Som forventet koncentrerer hun sig også i sin anden valgperiode om udenrigs- og sikkerhedspolitik, samt energiuafhængighed og forholdet til Rusland står fortsat centralt.

Det seneste parlamentsvalg blev afholdt i oktober 2016. Valgets helt store vinder blev Bonde- og Miljøpartiet, der gik fra at have 1 mandat i det forrige parlament til at have 56 mandater i det nuværende. Først i december 2016 blev den nye regering og dennes program officielt godkendt i parlamentet. Bonde- og Miljøpartiet har dannet en koalitionsregering med Socialdemokratiet, og særligt fordelingen af ministerposter skabte forsinkelser ift. den endelige regeringsdannelse. Mange ministre i den nye regering er ikke tilknyttet et parti og er uden politisk erfaring. Den tidligere socialdemokratiske premierminister, Algirdas Butkevicius, er nu ude i kulden selv i hans eget parti, Socialdemokratiet. Regeringen har samlet 75 mandater i parlamentet. Den nuværende mandatfordeling i parlamentet ser således ud:

Politiske partier

Antal i parlamentet

Bonde- og Miljøpartiet

56

Socialdemokratiet

19

Orden og Retfærdighed

7

Electoral Action of Poles in Lithuania (det polske mindretalsparti)

8

Homeland Union (det konservative parti)

31

Den Liberale Bevægelse

14

Uafhængige

5

Formand for Parlamentet

1

I alt

141

Bonde- og Miljøpartiet karakteriserer sig selv som et centrum-højre parti. Andre beskriver det som et venstreorienteret parti med et nationalkonservativt værdisæt, der sætter fædreland og traditionelle litauiske familieværdier i centrum. Partiet er altså svært at placere inden for det traditionelle politiske spektrum.