Spring til indhold

Politisk ledelse

Styreform

Den 25. oktober 1992 afholdtes det første frie valg efter den genvundne uaf­hæn­gighed samt en folke­af­stemning om en ny forfatning. Forfatningen blev vedtaget og trådte i kraft 2. november 1992. Med forfatningen indførtes et parlamentarisk demokrati og grundlæggende rettigheder for borgerne efter vestligt mønster. Forholdet mellem parlament, præsident og regering blev fastlagt.

Parlamentet (Seimas) består af 141 medlemmer, som vælges for en 4-årig periode, 71 ved flertalsvalg i en­kelt­­­­mands­kredse og 70 efter forholdstalsmetoden, hvor hele Litauen udgør én valgkreds. Der er en spærregrænse på 5 pct. for de partier og bevægel­ser, der stiller op til valg efter for­holdstalsme­toden, dog 7 pct. for koalitioner af partier. 

Præsidenten, der vælges ved direkte valg for en 5-årig periode, er landets statsoverhoved. Præsidentens beføjelser minder om den franske præsidents. Præsidenten har det overordnede ansvar for udenrigs- og sikkerhedspolitikken, og har i øvrigt en vis indflydelse på indenrigspolitikken. Præsidenten udpeger rege­ringschefen (statsministeren), som parla­mentet efter­følgende god­kender. Præsidenten skal godkende de af statsministeren foreslåede ministre. Parlamentet skal godkende regeringens program. Når det er sket, er regeringen samtidig godkendt. Valg til parlamentet­ kan udskrives af præsi­denten eller af et kvalifi­ceret flertal i parlamentet. Derimod har statsministeren ikke mulighed for at udskrive valg midt i en valgperiode.

Lokaladministrationen i Litauen er opdelt i henholdsvis 10 amter og 60 kommuner. Ved kommunalvalget den 1. marts 2015 blev borgmestrene for første gang valgt direkte. I modsætning til de folkevalgte kommunalpolitikere udpeger regeringen amternes politiske ledere, guvernørerne.

Den politiske situation

Det seneste præsidentvalg blev afholdt i maj 2014. Den siddende præsident, Dalia Grybauskaitė (bl.a. tidligere EU-budgetkommissær), blev genvalgt i valgets anden runde, der blev afholdt den 25. maj samtidig med valget til Europa-Parlamentet. Hun blev valgt med ca. 58 pct. af stemmerne. Dalia Grybauskaitė blev genindsat i præsidentembedet for en ny 5-årig periode ved en ceremoni i parlamentet den 12. juli 2014. Præsidenten markerede sig allerede fra starten af sin første præsidentperiode som en handlekraftig politiker. Hun har betydelig indflydelse ikke blot på udenrigspolitikken, men også indenrigspolitikken. Hun er meget populær. Som forventet koncentrerer hun sig også i sin anden valgperiode om udenrigs- og sikkerhedspolitik, samt energiuafhængighed og forholdet til Rusland står fortsat centralt.

Det seneste parlamentsvalg blev afholdt i oktober 2016. Valgets helt store vinder blev Bonde- og Miljøpartiet (Lithuanian Farmers and Greens Union), der gik fra at have 1 mandat i det forrige parlament til at have 56 mandater i det nuværende. Først i december 2016 blev den nye regering og dennes program officielt godkendt i parlamentet. Bonde- og Miljøpartiet dannede en koalitionsregering med Socialdemokratiet, som fra start af har været præget af en høj grad af spændinger, de to partier i mellem. Som følge heraf godkendte regeringen i marts 2017 ’Programme Implementation Plan’, som var en opfølgning på dets ellers udskældte regeringsgrundlag. De mange spændinger i regeringskoalitionen fortsatte imidlertid, hvilket bl.a. kom til udtryk under forhandlingerne om en reform af skovbrugsforvaltningen, uddannelsesreformen og en omfattende skattereform i efteråret 2017. Det blev i sidste ende for meget og førte i september 2017 til en afstemning internt i Socialdemokratiets bagland, om hvorvidt det skulle udtræde af regeringskoalitionen. Der var overvældende flertal for en udtrædelse og en mindretalsregering var dermed en realitet. Af de i alt tre socialdemokratiske ministre i kabinettet, valgt udenrigsminister Linkevicius og justitsminister Vainiute at forlade partiet for dermed at fortsætte i regeringen som partiuafhængige, mens finansminister Mindaugas Sinkevicius forblev i partiet og trådte tilbage som minister. Han blev i slutningen af november 2017 erstattet af en ny finansminister af samme navn, Virginijus Sinkevicius fra Bonde- og Miljøpartiet.

Overgangen fra flertalsregering til mindretalsregering uden støtteparti, bliver således en udfordring for regeringen, der dermed er afhængige af yderligere 15 mandater for at opnå parlamentarisk flertal på ad-hoc basis.

Politiske partier

Antal sæder i parlamentet

Lithuanian Farmers and Greens Union

56

Lithuanian Social Democratic Labour

12

Lithuanian Social Democratic Party

7

Order and Justice

7

Electoral Action of Poles in Lithuania (polsk mindretalsparti)

8

Homeland Union (konservativt parti)

31

Liberals Movement

13

Uafhængige

6

Formand for Parlamentet

1

I alt

141

Bonde- og Miljøpartiet karakteriserer sig selv som et centrum-højre parti. Andre beskriver det som et venstreorienteret parti med et nationalkonservativt værdisæt, der sætter fædreland og traditionelle litauiske familieværdier i centrum. Partiet er altså svært at placere på det traditionelle politiske venstre-højre spektrum.