Spring til indhold

Politisk ledelse

Styreform

Den 25. oktober 1992 afholdtes det første frie valg efter den genvundne uafhængighed samt en folkeafstemning om en ny forfatning. Forfatningen blev vedtaget og trådte i kraft 2. november 1992. Med forfatningen indførtes et parlamentarisk demokrati og grundlæggende rettigheder for borgerne efter vestligt mønster. Forholdet mellem parlament, præsident og regering blev fastlagt.

Parlamentet (Seimas) består af 141 medlemmer, som vælges for en 4-årig periode, 71 ved flertalsvalg i enkeltmandskredse og 70 efter forholdstalsmetoden, hvor hele Litauen udgør én valgkreds. Der er en spærregrænse på 5 pct. for de partier og bevægel¬ser, der stiller op til valg efter forholdstalsmetoden, dog 7 pct. for koalitioner af partier.

Præsidenten, der vælges ved direkte valg for en 5-årig periode, er landets statsoverhoved. Præsidentens beføjelser minder om den franske præsidents. Præsidenten har det overordnede ansvar for udenrigspolitiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål og har desuden i et vist omfang mulighed for at øve indflydelse på indenrigspolitikken. Præsidenten udpeger regeringschefen (statsministeren), som parlamentet efterfølgende godkender. Præsidenten skal acceptere de af statsministeren foreslåede ministre. Parlamentet skal godkende regeringens program. Når det er sket, er regeringen samtidig godkendt. Valg til parlamentet kan udskrives af præsidenten eller af et kvalificeret flertal i parlamentet. Derimod har statsministeren ikke mulighed for at udskrive valg midt i en valgperiode.

Lokaladministrationen i Litauen er opdelt i henholdsvis 10 amter og 60 kommuner. Ved kom-munalvalget den 1. marts 2015 blev borgmestrene for første gang valgt direkte. I modsætning til de folkevalgte kommunalpolitikere udpeger regeringen amternes politiske ledere, guvernørerne.

Den politiske situation

Det seneste præsidentvalg blev afholdt i maj 2014. Den siddende præsident, Dalia Grybauskaitė (tidligere bl.a. EU-budgetkommissær), blev genvalgt i valgets anden runde, der blev afholdt den 25. maj samtidig med valget til Europa-Parlamentet. Hun blev valgt med ca. 58 pct. af stemmerne. Dalia Grybauskaitė blev genindsat i præsidentembedet for en ny 5-årig periode ved en ceremoni i parlamentet den 12. juli 2014. Dalia Grybauskaitė markerede sig allerede fra starten af sin første præsidentperiode som en handlekraftig politiker. Hun har betydelig indflydelse ikke blot på udenrigspolitikken, men også på indenrigspolitikken. Hun er meget populær. Som forventet koncentrerer hun sig i sin anden valgperiode om udenrigspolitikken. Sikkerheds-/forsvarspolitik, energiuafhængighed og forholdet til Rusland står fortsat i centrum.

 

Det seneste parlamentsvalg blev afholdt i oktober 2012. Valgets vindere blev Socialdemokratiet og Arbejderpartiet, der sammen med partiet Orden og Retfærdighed og det polske mindretals parti (Electoral Action of Poles in Lithuania) dannede en koalitionsregering ledet af Socialdemokratiets formand, Algirdas Butkevicius. Den afløste en tidligere konservativ-liberal regering ledet af Andrius Kubilius. I august 2014 udtrådte det polske mindretals parti af regeringen på grund af en uoverensstemmelse omkring udnævnelsen af en ny viceminister for energi. Regeringen har imidlertid fortsat et komfortabelt flertal i parlamentet med 80 ud af 141 pladser. Mandatfordelingen i parlamentet ser således ud:

 

Politiske partier

Antal i parlamentet

Socialdemokratiet

39

Arbejderpartiet

29

Orden og Retfærdighed

12

Lithuanian Poles' Electoral Action (det polske mindretalsparti)

8

Homeland Union (det konservative parti)

32

Den Liberale Bevægelse

12

Uafhængige

9

I alt

141