Spring til indhold

Coronavirus/COVID-19

Her kan du finde information om konsekvenserne af coronavirus/COVID-19 for danske rejsende og fastboende i Litauen.

Senest opdateret den 03.12.2020 18:00
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Rejsevejledning

Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Litauen.

Læs rejsevejledningen for Litauen.

Information om konkrete restriktioner i Litauen opdateres ikke i rejsevejledningen. Ambassaden opdaterer i stedet informationen nedenfor.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om coronavirus/COVID-19 fra danske rejsende og fastboende i udlandet.

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Litauen, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

Rejseråd til erhvervsrejser

Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Litauen.

Det er bl.a. turistrejser, der anses for at være ikke-nødvendige rejser. Erhvervsrejser anses derimod ofte for at være nødvendige rejser, hvorfor erhvervsrejsende som udgangspunkt godt kan rejse i den aktuelle situation.

Det er derfor op til den enkelte virksomhed at vurdere, hvorvidt en rejse er en nødvendig rejse. Hvis virksomheden vurderer, at en konkret rejse er en nødvendig rejse, er det vigtigt, at der også foretages en konkret og individuel risikovurdering af rejsen i dialog med den enkelte medarbejder.

Den enkelte virksomhed bør anlægge et forsigtighedsprincip for at minimere risikoen for, at virksomhedens medarbejdere bliver smittet med ny coronavirus/COVID-19 i udlandet.

Virksomheden og den enkelte medarbejder bør derfor følge vores rejseråd til erhvervsrejser.

Der er for øjeblikket ingen indrejserestriktioner for indrejsende fra Danmark til Litauen.

Læs også regeringens retningslinjer for erhvervsrejser.

Rejserestriktioner

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Indrejserestriktioner

Der er for øjeblikket ingen indrejserestriktioner for indrejsende fra alle regioner i Danmark. Det samme er gældende for indrejsende fra Færøerne og Grønland.

Der er fra d. 15. september indført obligatorisk krav om, at alle indrejsende til Litauen skal registrere sig elektronisk hos myndighederne inden indrejse. Formularen findes her: https://keleiviams.nvsc.lt/en/form 

Nye restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.
Læs mere om de nuværende restriktioner herunder.

Karantæneregler

Alle regioner i Danmark og inden for EU/EØS, Schweiz og UK vurderes pba. det akkumulative antal smittetilfælde pr. 100.000 borgere de seneste 14 dage samt positivprocenten på de foretagne COVID-19-test. Ud fra disse kriterier inddeles regionerne i EU-landene i 4 kategorier: grøn, gul, rød og grå.

 

For indrejsende fra røde, gule eller grønne regioner er der ingen indrejserestriktioner. Alle regioner i Danmark er i øjeblikket røde, og man kan derfor indrejse frit fra Danmark til Litauen. Færøerne og Grønland i øjeblikket grønne, og rejsende herfra er aktuelt heller ikke underlagt indrejserestriktioner. 

Grå regioner bliver i Litauen kategoriseret som højrisikoregioner, og rejsende herfra vil blive underlagt 10 dages selv-isolation ved ankomst. Selv-isolationen kan omgås ved enten: A) Man medbringer en negativ COVID-19-test, der er højst 48 timer gammel, ved indrejse; eller B) man får foretaget en negativ COVID-19-test efter indrejse i Litauen. Den indrejsende skal selv-isoleres, mens der afventes svar på testen, hvis den foretages i Litauen (dette gælder også, hvis testen er foretaget inden afrejse, og svaret først kommer efter ankomst). Ingen regioner i Danmark er på nuværende tidspunkt underlagt disse indrejserestriktioner.

Hvis selvisolation som følge af en negativ COVID-19-test omgås eller brydes efter ankomst fra en højrisikoregion, anbefales det dog stadig, at man ikke deltager i det offentlige liv i 10 dage fra ankomst.

En liste over højrisikoregioner vil blive opdateret og offentliggjort på myndighedernes hjemmeside hver fredag med effekt den følgende mandag. Situationen kan derfor ændre sig med kort varsel, og du bør holde dig opdateret løbende. 

Relevante undtagelser fra karantænekravet:

  • Personer i transit gennem Litauen.
  • Personer der gør tjeneste i NATO eller har diplomatisk immunitet samt deres familiemedlemmer.

Der kan forventes strenge sanktioner, herunder bøder, fra myndighedernes side, hvis selvisolationen ikke overholdes.

Læs mere på den litauiske regerings hjemmeside samt på det litauiske udenrigsministeriums hjemmeside.

Interne rejserestriktioner

Der er ikke indført interne rejserestriktioner i Litauen, men al unødig rejse på tværs af landets regioner frarådes.

Transitmuligheder

Udlændinge kan frit rejse i transit igennem Litauen på vej til deres hjemland eller endelige destionation. Transit skal ske uden unødvendigt ophold og med dokumentation.

Ved transit anbefaler myndighederne at registere sig elektronisk (se ovenstående indrejserestriktioner). Derudover kan rejseselskaber, f.eks. ved færge- eller flyforbindelser, påkræve elektronisk registrering til myndighederne inden rejsen påbegyndes.

 

Lokale restriktioner

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor både holde dig løbende opdateret om både nationale og lokale regler. Du bør altid følge de lokale myndigheders anvisninger.

Fra d. 7. november til og med d. 17. december har de litauiske myndigheder genindført en national karantænetilstand som følge af smitteudviklingen i landet. 

Udgangsforbud

Der er ikke udgangsforbud i Litauen. Dog frarådes al unødvendig ophold uden for hjemmet, hvor der ikke er tale om arbejde, indkøb, lægebesøg eller lignende.

Forsamlingsforbud

Der er indført et landsdækkende forbud mod alle kulturelle, underholdnings- og sportsarrangementer, både indendørs og udendørs. Yderligere gælder et forsamlingsforbud på maks. 2 personer (ekskl. familiemedlemmer).

Derudover anbefaler myndighederne, at man kun har tæt kontakt med sin familie og personer fra højst to andre husstande (maks. 10 personer).

Undtagelser fra forbuddet mod arrangementer og forsamlinger:

  • Begravelser og bryllupper med maks. 10 deltagere ud over tætte familiemedlemmer

Mundbind

Det er påkrævet, at man bærer maske, der dækker næse og mund, i det offentlige rum. Kravet gælder i alle bebyggede områder, både indendørs og udendørs. 

 

For caféer, barer og restauranter gælder maskepåbuddet på alle andre tidspunkter, end mens man indtager mad/drikke.

 

Maskepåbuddet gælder ikke for børn under seks år samt sportsudøvende.

 

Befolkningen opfordres til at bære handsker, når man handler i supermarkeder og opholder sig i det offentlige rum.

Nedlukning/Genåbning

Alle butikker, apoteker og lign. er åbne. Krav om 2 m afstand samt 10 m2 pr. kunde eller kun én kunde ad gangen.
 
Alle kultur-, fritids-, underholdnings- og sportsaktiviteter (undtaget biblioteker) er lukkede for besøgende.
Restauranter og barer m.v. er lukkede for gæster. Restauranter og andre cateringvirksomheder har tilladelse til at tilbyde takeaway.
 
Der er (foruden ansigtsmaske) krav om siddeplads samt 1 m. afstand i offentlig transport.

Hvis du bliver syg

Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, bør du hurtigst muligt kontakte din rejseforsikring.
 
Du bør derudover følge de lokale myndigheders anvisninger.
 
Personer over 60 år med symptomer på COVID-19 skal ringe efter en ambulance på 112.
 
Personer under 60 år med symptomer opfordres til at kontakte en praktiserende læge mhp. test. Du kan evt. kontakte COVID-19-hotline på 1808.
Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne, bør du følge deres anvisninger.
Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de restriktioner, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.
 
Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 (bbb@um.dk / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.
 
Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet.  
 
 
Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.

Udrejse af Litauen

Der er er i øjeblikket et reduceret antal direkte flyafgange mellem Litauen og Danmark. Flyselskaberne tilpasser løbende deres afgange ift. de gældende rejserestriktioner, og man bør derfor være ekstra opmærksom på dette. Se mere her.
 
Der er genåbnet for færgeafgange mellem Litauen og Tyskland samt mellem Litauen og Sverige, hvorfra man vil kunne komme til Danmark.
Se mere hos DFDS og TT-line

Køretilladelse

Certificate to board

De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort et svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark.  Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board). Certifikater er tiltænkt nødsituationer, hvor udlændige med fast bopæl i Danmark allerede opholder sig i udlandet. For at minimere risikoen for at havne i en nødsituation bør du medbringe relevant dokumentation, hvis du rejser til udlandet.

Indrejse i Danmark

Der blev indført kontrol ved alle Danmarks grænser lørdag den 14. marts 2020 kl. 12.00 som led i indsatsen for at hæmme spredningen af COVID-19.

Spørgsmål om indrejse i Danmark skal rettes til Rigspolitiet.

Du kan finde svar på spørgsmål om indrejserestriktioner i Danmark på Rigspolitiets COVID-19 hjemmeside.

Du kan også kontakte Politiets hotline vedrørende indrejse i Danmark: +45 7020 6044.

Certificate to board

De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort et svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark.  Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board). Certifikater er tiltænkt nødsituationer, hvor udlændige med fast bopæl i Danmark allerede opholder sig i udlandet. For at minimere risikoen for at havne i en nødsituation bør du medbringe relevant dokumentation, hvis du rejser til udlandet.

Mere information

Lokale myndigheders hjemmesider:

Ministry of Foreign Affairs of the Republic of Lithuania.

Government of the Republic of Lithuania.

National Public Health Center under the Ministry of Health hotline 24/7 +370 618 79984 eller info@nvsc.lt 

Lithuanian National Television and Radio.

Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på en fælles myndighedsside.

Kontakt

Du kan kontakte ambassaden i Litauen inden for almindelig åbningstid.
 
Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7.
 
Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Litauen, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.
 
Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

Bestilling af NemId-nøgleapp

På grund af udbruddet af coronavirus/COVID-19 kan danskere bosat i udlandet få problemer med at få tilsendt et nyt NemID-nøglekort med posten. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler derfor, at man installerer NemID nøgleapp på sin telefon.
 
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Hent app'en Rejseklar

I app’en Rejseklar har vi samlet alt, hvad
du skal vide om sikkerhed på din rejse.