Gå til indhold

Politisk

Samarbejdet mellem Danmark og Litauen er særdeles nært og godt. Siden Litauen i 1991 genvandt sin uafhængighed, har den danske regering og det øvrige politiske system, dansk erhvervsliv, dansk kulturliv og ikke mindst en mængde danske NGO'er arbejdet tæt sammen med deres litauiske partnere om en bred vifte af projekter - lige fra støtte til Litauens EU- og NATO-medlemskab til forbedring af forholdene på hospitaler, børnehjem m.m.

Ambassaden leverer analyser og vurderinger af Litauens interesser og synspunkter til danske beslutningstagere og finder områder for mulige alliancer med Litauen.

Ambassaden arbejder aktivt for at fremme og understøtte dette arbejde.