Gå til indhold

Om os

Velkommen til Den Danske Ambassade i Vilnius

Ambassaden arbejder for at fremme danske interesser i Litauen, Danmarks og Litauens fælles interesser samt engagerer sig i civilsamfundet i Litauen.

Danmark anerkendte Litauens selvstændighed som et af de første lande og genoptog diplomatiske forbindelser 24. august 1991. Sammen med de øvrige nordiske lande ydede Danmark en omfattende politisk og økonomisk støtte til Litauen efter landets uafhængighed fra Sovietunionen i 1990. Siden da har Litauen opnået enestående resultater, og i dag fortsætter vi med at arbejde sammen som tætte partnere og venner i bilaterale og multilaterale sammenhænge. Litauen og Danmark deler de samme liberale og demokratiske værdier og søger at beskytte frihedsprincipper som medlemmer af EU, NATO og FN.

Ambassaden arbejder med politiske, handelsmæssige og forsvarsmæssige spørgsmål. Forsvarsattachéen sidder i Riga og dækker alle tre baltiske lande. Det Danske Kulturinstitut, som ligger i Riga, arbejder med at fremme den danske kultur i de baltiske lande.