landefakta

Geografi og demografi

Hovedstad: Vilnius (ca. 541.000 indb.) 

Areal: 65.300 km2

Indbyggertal: Ca. 2,79 millioner (2022)

Befolkning: 86,7% litauere, 5,6% polakker, 4,8% russere, 1,5% hviderussere, 1% ukrainere og 0,9% andre (2019)

Sprog: Litauisk (indoeuropæisk, beslægtet med lettisk)

Religion: Romersk-katolsk (80%), russisk-ortodoks (4,1%), evangelisk-luthersk m.fl.

Litauen ligger ud til Østersøen med en kystlinje på ca. 90 km. Landet grænser mod nord op til Letland, mod øst og syd til Belarus og mod sydvest til Polen og Kaliningrad-regionen, der er en del af Rusland. Litauen er med et areal på 65.300 km2 det største af de tre baltiske lande. Landet udgøres af bakket lavland (højeste punkt ca. 300 m), ca. 34 pct. er dækket af skov, og det gennemløbes af floderne Neris og Nemunas. 

Litauen har ca. 2,79 mio. indbyggere, hvoraf ca. 541.000 bor i hovedstaden Vilnius. Andre større byer er Kaunas (ca. 300.000 indb.) og Klaipeda (ca. 155.000 indb.). 

Økonomi

BNP: 61 mia. EUR (2021)

BNP pr. indbygger: 21.862 EUR (2021) 

BNP-vækst: 5,1% (2021)

BNP-vækst forventet i 2022: 1,7%

Valuta: Euro 

Arbejdsløshed: 6,2% (2022)  

Litauen har en lille åben økonomi, der siden 1990’erne har gennemlevet store sociale og økonomiske forandringer som følge af omfattende reformer på flere områder. Litauen har oplevet en høj økonomisk vækst siden begyndelsen af 1990'erne, med undtagelse af 2009 da Litauens BNP faldt markant ifm. finanskrisen. 

I de senere år har væksten igen været høj, men på et nyt niveau mellem 3,5 og 4% (før finanskrisen var den årlige vækst oppe på 7-10%). Selvom den litauiske økonomi har været påvirket negativt af COVID-19-pandemien, oplevede Litauen kun et fald på -0,9% i BNP i 2020, og i 2021 var vækst i BNP på 5,1%. Ruslands krig i Ukraine gør det svært at estimere BNP-væksten for 2022, derfor opereres der ud fra tre scenarier: 2,7%, 0,4% og -1,2%.

Arbejdsløsheden er faldet jævnt i løbet af de sidste 10 år, og før COVID-19 lå den på ca. 6%, hvilket dækker over store regionale forskelle. Særligt Vilnius-området er et økonomisk kraftcenter, men der findes flere af disse rundt om i landet. I starten af 2022 var arbejdsløsheden på 7%. Den gennemsnitlige årlige inflation var i februar 2022 på 6,8%.

Politik

Regering

Statsoverhoved: Præsident Gitanas Nausėda (siden 12. juli 2019)

Regeringsleder: Premierminister Ingrida Simonyte (siden december 2020, De Konservative)

Udenrigsminister: Gabrielius Landsbergis (siden december 2020, De Konservative)

Forsvarsminister: Arvydas Anušauskas (siden december 2020, De Konservative)

Parlamentsformand: Viktorija Čmilytė-Nielsen (siden december 2020, De Liberale) 

Indenrigspolitisk situation

Parlamentet (Seimas) består af 141 medlemmer, som vælges for en 4-årig periode, 71 ved flertalsvalg i enkeltmandskredse og 70 efter forholdstalsmetoden, hvor hele Litauen udgør én valgkreds. Der er en spærregrænse på 5% for de partier og bevægelser, der stiller op til valg efter forholdstalsmetoden, dog 7% for koalitioner af partier. 

Der blev senest afholdt parlamentsvalg den 11. og 25. oktober 2020 (der er to valgrunder), hvilket resulterede i følgende mandatfordeling: 

Sidst opdateret den 28.04.2021

Historie

Litauen nævnes første gang i skriftlige kilder i år 1009. Landet blev samlet i 1200-tallet af storfyrste Mindaugas, der lod sig krone til konge den 6. juli 1253 (6. juli fejres som dagen for Litauens statsdannelse). Storfyrste Gediminas (1315-40) er stamfader til storfyrstendømmet i Litauen, som han og hans sønner udvidede mod øst og syd, så det kom til at strække sig fra Østersøen til Sortehavet omfattende vore dages Belarus og Ukraine. Hans sønnesøn, storfyrste Jogaila, giftede sig i 1386 med Polens regerende dronning, Jadwiga, hvorved han også blev konge af Polen. Et polsk-litauisk rige var skabt. Med til giftermålet hørte, at Jogaila lovede at indføre kristendommen i Litauen.

Med undertegnelsen af Lublin-traktaten i 1569 etableredes en polsk-litauisk realunion. ”Poloniseringen” af Litauen tog dermed yderligere fart og kom til at påvirke alle aspekter af det litauiske samfund: økonomi, politik, sprog, kultur og nationalidentiteten. Fra midten af 1500-tallet til midten af 1600-tallet blomstrede kunst, kultur og uddannelse, og Vilnius Universitet blev grundlagt i 1579.

Delingerne af den polsk-litauiske union i 1772, 1793 og 1795 bragte størstedelen af Litauen under Rusland, mens en mindre del tilfaldt Preussen. Litauen forsvandt fra landkortet som nation indtil 1. Verdenskrig.

Da Litauen blev underlagt Rusland, blev der ført en stadig mere repressiv politik i Litauen, og landet blev styret af russiske embedsmænd. I perioden 1864-1904 var det forbudt at trykke bøger på litauisk og anvende det litauiske alfabet. Russisk blev undervisningssproget i skolerne. ”Russificeringen” af Litauen skabte en litauisk nationalfølelse, som medførte en opblomstring af litauisk sprog og kultur. Den 16. februar 1918 erklærede Litauen sig uafhængigt, mens landet stadig var besat af tyske tropper. Derfor fejres den 16. februar også som Litauens nationaldag.

Hovedstaden Vilnius (grundlagt af storfyrste Gediminas) og området omkring Vilnius blev besat af den polske hær under Zeligowskis ledelse i oktober 1920. Han oprettede Central-Litauen, der to år senere blev indlemmet i Polen. De diplomatiske forbindelser mellem Litauen og Polen blev afbrudt og først genoptaget i 1938 efter betydeligt polsk pres. Kaunas fungerede som midlertidig hovedstad i Litauen fra 1920 til 1939, hvorefter det med hjælp fra Sovjetunionen lykkedes Litauen at få Vilnius-området tilbage.

Efter udbruddet af 2. Verdenskrig besatte Sovjetunionen Litauen den 15. juni 1940 i forlængelse af Molotov-Ribbentrop-pagten, hvor det blev accepteret, at Litauen skulle være en del af den sovjetiske indflydelsessfære. Den 3. august 1940 blev Litauen indlemmet i Sovjetunionen.

Da Tyskland angreb Sovjetunionen i juni 1941, trak de sovjetiske tropper sig tilbage, og Litauen blev besat af Tyskland. Under nazisternes besættelse blev hovedparten af den meget betydelige jødiske befolkning udryddet. Af i alt ca. 210.000 litauiske jøder blev omkring 196.000 dræbt. Jødeudryddelsen er stadig et traume i Litauen.

I 1944 tvang Den Røde Hær Tyskland ud af Litauen, og Litauen blev igen indlemmet som republik i Sovjetunionen. Litauen blev udsat for en ”sovjetisering”, som bl.a. indebar nationalisering og kollektivisering samt omfattende arrestationer og deportationer (over 100.000) til Sibirien.

Den litauiske modstand imod besættelsen var stor, og fra 1944 til 1953 opererede en partisanbevægelse på mere end 50.000 i de litauiske skove og landdistrikter (kaldet ”skovbrødre”). Mere end 20.000 partisaner og hjælpere blev dræbt i kampen mod sovjetmagten.

I 1988 dannedes reformbevægelsen Sajudis (under ledelse af musikprofessor Vytautas Landsbergis), der vandt bred opbakning i befolkningen. Bevægelsens målsætninger blev hurtigt udvidet til også at omfatte genskabelsen af Litauens uafhængighed. En del af bevægelsens krav blev imødekommet af Litauens Øverste Sovjet, herunder anerkendelse af litauisk som officielt sprog, forrang for litauisk lovgivning i forhold til sovjetisk lovgivning og en erklæring om, at den litauiske sovjetrepubliks indlemmelse i Sovjetunionen var ugyldig. Politiske partier blev tilladt, og restriktionerne mod religionsudøvelse blev lempet. Inden for kommunistpartiet var der ligeledes kræfter, der arbejdede for uafhængighed. I 1989 brød man med kommunistpartiet i Moskva, og som den første sovjetrepublik dannede Litauen et uafhængigt kommunistparti.

Bruddet med det sovjetiske kommunistparti blev støttet af et flertal i Litauens Øverste Sovjet, og der blev udskrevet valg i begyndelsen af 1990, hvor uafhængige kandidater fik mulighed for at deltage. Ved valget fik tilhængerne af uafhængigheden et overvældende flertal, og det nyvalgte parlament, Det Øverste Råd, erklærede den 11. marts 1990 Litauen uafhængigt. Litauen var dermed den første sovjetrepublik, der erklærede sig uafhængig af Sovjetunionen.

Efter Litauens genvundne selvstændighed stræbte landet at blive en integreret del af det vestlige fællesskab, og Litauen søgte allerede om medlemskab i NATO i 1994. Den 29. marts 2004 blev Litauen medlem af NATO og i maj samme år også medlem i EU.