Gå til indhold

Forsvarssamarbejde

Dansk-litauisk forsvarssamarbejde

Det bilaterale forsvarssamarbejde mellem Danmark og Litauen, der startede i begyndelsen af 1990'erne, indeholder følgende elementer:

En forsvarsattaché
Forsvarsattachéen, der har kontor på ambassaden i Vilnius, dækker både Estland, Letland og Litauen. Han arbejder for at vedligeholde og udvikle det omfattende bilaterale samarbejde på forsvarsområdet mellem Danmark og de baltiske lande.
Den første forsvarsattaché ankom til Litauen tilbage i 1992. Den nuværende forsvarsattaché, oberst Niels Henrik Johansen, har haft stillingen siden 2018.

NATO Baltic Air Policing
Siden indtrædelsen i NATO i 2004 har NATO håndhævet suveræniteten i luftrummet over de baltiske landes territorium, fordi de ikke selv råder over de nødvendige kapaciteter. Danmark har deltaget i syv fire-måneders Baltic Air Policing-missioner indtil videre: 2004, 2009, 2011, 2013, 2014, 2018 og 2019. I 2014 udførte Danmark som det første land missionen fra Ämari-flyvestationen i Estland, mens de resterende seks er blevet udført fra Šiauliai-flyvestationen i Litauen. Den næste rotation, der vil dække de sidste måneder af 2021, udføres ligeledes fra Litauen og vil bestå af fire danske F-16 fly samt et mandskab på ca. 60 soldater fra Flyvevåbnet.
 

NATOs fremskudte tilstedeværelse
På NATO-topmødet i Warszawa i juni 2016 vedtog Alliancens medlemmer at etablere en permanent rotationsbaseret fremskudt tilstedeværelse (enhanced Forward Presence) i Estland, Letland, Litauen og Polen for at forsikre landenes befolkninger om NATO´s vilje til at forsvare dem og afskrække russiske aggressioner. Aftalen medførte, at der blev stationeret en forstærket multinational NATO-bataljon i hvert land. I Estland, Letland, Litauen og Polen ledes bataljonen af hhv. Storbritannien, Canada, Tyskland og USA.

Danmark, der i 2018 og 2020 har bidraget med 200 soldater til den britisk-ledede bataljon, der har lejr i Tapa i Estland, forventer – efter politisk godkendelse – at bidrage med 200 soldater igen i 2022. I ulige år bidrager Danmark til bataljonen med et mindre stabsbidrag, der hovedsageligt indgår i den britiske ledelse.

NATO Multinational Division North
Danmark har fra 2004 til 2010 støttet de baltiske lande med opbygningen af nationale brigadehovedkvarterer. Støtten blev udført gennem det såkaldte brigadeprojekt med en mindre dansk stab (Danish Advisory and Training Staff) placeret i Riga. Efter fuldført opgave blev staben hjemtaget, men samarbejdet fortsatte indtil 2015. Det tætte samarbejde resulterede i, at en infanteribrigade fra både Litauen og Letland samt de to estiske infanteribrigader blev tilknyttet Danske Division i Haderslev. Den nationalt ledede Danske Division blev nedlagt ved udgangen af 2018, men genopstod i 2019 som NATO Multinational Division North. Divisionshovedkvarteret er opdelt med én del i Karup (som ult. 2021 flytter til Slagelse) og én del i Ādaži, Letland. Divisionen, der indgår i NATO´s Styrkestruktur, er med sin tilstedeværelse i Baltikum med til at forsikre landenes befolkninger om NATO´s vilje til at forsvare dem og afskrække russiske aggressioner. Danmark, Estland og Letland er rammenationer. De støttes af en række andre NATO-lande som f.eks. Litauen, der bidrager med stabsofficerer.

NATO’s stående flådestyrke i Østersøen 
Flådeenheder fra Danmark og de baltiske lande deltager regelmæssigt i NATO’s stående flådestyrker: NATO Standing Maritime Group 1 og NATO Standing Mine Counter Measures Group 1. De to flådestyrkers operationsområde er primært Østersøen samt de nordlige og østlige dele af Atlanterhavet. Flåderne vil blandt andet have til opgave at støtte NATO's tilstedeværelse i regionen samt gennemføre træning, øvelser o.l.

NATO Assurance Measures 
Som modtræk til den russiske annektering af Krim og angrebet på Ukraine vedtog NATO i 2014 en række tiltag, der skulle forsikre de lande, der grænser op til Rusland, om, at NATO i givet fald vil komme dem til undsætning. Inden for rammen af disse genforsikringstiltag har Danmark og de baltiske lande deltaget i en række øvelser i Østersøregionen. F.eks. baltisk-ledede maritime øvelser med fokus på søminerydning, dansk-ledede hærøvelser i de baltiske lande med det formål at øve planlægning og koordinering af landmilitære operationer i et multinationalt miljø og endelig en amerikansk-ledet flyøvelse med fokus på støtte til flådestyrker.

NATO Force Integration Units
(NFIU)
Som en del af NATO's svar på sikkerhedsudfordringer fra øst og syd besluttede NATO i 2014 at etablere otte NFIU'er i hhv. Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet og Ungarn. Disse relativt små enheder repræsenterer en synlig og konstant NATO-tilstedeværelse i de nævnte medlemslande. NFIU's overordnede opgave er at fremme samarbejde mellem nationale styrker og NATO’s enheder på højt beredskab i forbindelse med militære kriser. Specifikt yder NFIU planlægningsstøtte til nationerne for at facilitere en hurtig og effektiv indsættelse af styrker på den østlige flanke af Alliancen og understøtter dermed NATO’s kollektive forsvarsplanlægning. Hver NFIU er bemandet med cirka 40 ansatte på rotationsbasis. Danmark bidrager til den lettiske NFIU med en stabsofficer, og Litauen har som noget unikt valgt at udpege en dansk officer som chef for den litauiske NFIU.

NATO Centres of Excellence
(CoE)
Et CoE er et internationalt militært videnscenter indenfor et specifikt emne. Inden for dette emne gennemfører CoE´et studier, eksperimenter, uddannelse m.m. Et CoE ledes og bemandes af NATO- og partnerlande. De nuværende 25 NATO CoE's, der ikke er en del af NATO's kommandostruktur, er et vigtigt element i udviklingen af NATO. Danmark har været medlem af det estisk-ledede NATO Cooperative Cyber Defense CoE i Tallinn siden juni 2019. Danmark er endvidere i færd med at blive optaget som medlem af det lettisk-ledede NATO Strategical Communication CoE i Riga. Danmark bidrager med en seniorrådgiver begge steder.

Joint Expeditionary Force
(JEF)
Den 30. november 2015 underskrev Danmark og de baltiske lande en aftale om at indgå i etableringen af den britisk-ledede JEF. JEF, der er en multinational og værnsfælles styrke, vil kunne indsættes hurtigt, globalt og i operationer dækkende hele konfliktspektret lige fra evakueringsindsatser, større humanitære krisesituationer, kapacitetsopbygning og fredsbevarende missioner til regulær krigsførelse. Foruden de baltiske lande deltager UK, Danmark, Norge, Holland, Sverige og Finland. Principperne for samarbejdet og eventuelle udsendelser er baseret på NATO-standarder, hvilket muliggør, at JEF kan integreres i en større NATO-styrke. JEF, der blev fuldt operativ i 2017, gennemførte i 2019 en stor deployeringsøvelse til Østersøområdet, hvor Danmark deltog i den første fase. I efterfølgende faser foretog JEF bl.a. landgangsøvelser på nordkysten af Estland og estiske øer herudfor. I 2021 forventes det, at JEF igen vil gennemføre en større deployeringsøvelse til Østersøområdet, men denne gang med tyngde i den del af Østersøen, der vender mod Sverige.

Hjemmeværnssamarbejde
Det danske Hjemmeværn har i vid udstrækning samarbejdet med de tre baltiske landes hjemmeværn siden 1990’erne. Samarbejdet mellem Danmark, Estland, Letland og Litauen blev formaliseret i 2015 gennem en fælles politisk aftale, som havde til formål styrke samarbejdet yderligere. Aftalen omfatter en udbygning af samarbejdet inden for områder såsom kapacitetsopbygning, organisationsudvikling, uddannelse, træning og øvelser i både Danmark og Baltikum.

Nordic Defence Cooperation
(NORDEFCO) 
Danmark og de øvrige nordiske lande har inden for rammen af NORDEFCO iværksat et tæt samarbejde for at støtte de baltiske lande i at gennemføre forsvarsreformer. I 2016 underskrev de nordiske lande en fælles aftale, der vil styrke sikkerheden i Østersøområdet, ved at gøre det lettere at få adgang til hinandens luft-, hav- og landområder med militærkapaciteter. Ydermere, inden for rammerne af NORDEFCO, har Danmark og de baltiske lande aftalt en vidensdeling vedr. veteraner, hvor målet er at finde nye måder, hvorpå man kan styrke behandlingen af veteraner. Under det danske formandskab for NORDEFCO i 2020 er dialogen med de baltiske lande blevet styrket, bl.a. hvad angår koordinering af øvelser.

 

2004: F-16 over Šiauliai

Kontakt
Forsvarsattaché
Niels Henrik Johansen
E-mail: nielsj@um.dk
Telefon: +370 69957760
Twitter: @DkDefatBaltic